Forældrefremmedgørelse kendetegnes ved, at den ene forælder indædt forsøger at vende barnet og andre, herunder Statsforvaltningen, imod den anden forælder. Det gennem en gentagen og vedvarende negativ påvirkning fra den fremmedgørende forælder.

Det er ligeledes karakteriseret ved at barnet allierer sig mere og mere med den fremmedgørende forælder i modarbejdelsen af den anden forælder efterhånden som processen skrider frem. Det kan f.eks. ske gennem barnet beskytter sig selv imod disse psykiske overgreb. frygt for den pågældende eller blot simpel symbiotisk adlydelse, hvor barnet ukritisk parerer ordre fra den fremmedgørende forældre uden egentlig at vide hvorfor.

Den fremmedgørende forælder kan også plante erindringer i barnet eller fremstå så skrøbelig, at barnet tror at vedkommende er afhængig af, at barnet er der hele tiden. I sidstnævnte situationer kan barnet være så påvirket, at det helt tilsidesætter egne behov og som sådan sætter lighedstegn mellem den forældrefremmedgørende forælder og egne behov.

Barnet kan således ende med at have et uberettiget had eller stærkt modvilje mod den anden forælder, hvorved denne forælders mulighed for at have en normaliseret kontakt til barnet umuliggøres og barnet skal slette den fremmedgjorte forældre for at beskytte sig selv for yderligere psykisk overgreb. Den narcasissik borderline forældre mener x  partner er = med x forældre!

Typer

Det er vigtigt at understrege, at forældrefremmedgørelse kan finde sted både bevidst og ubevidst ligesom det kan variere i styrken. Det er også vigtigt at understrege, at fremmedgørelsen – uanset årsag – har store konsekvenser for barnets udvikling samt have afgørende betydning for samværets omfang. ​

Den ubevidste fremmedgørelse er den mest udbredte. Det kan f.eks. ske fordi det under et konfliktfyldt samlivsophør kan være svært for den fremmedgørende forælder – når bølgerne går højt – at huske på, at barnet har store ører. Det kan også ske fordi den fremmedgørende forælder ikke er opmærksom på, at vedkommende vedvarende – både direkte og indirekte – omtaler den anden forælder i negative vendinger.

Den bevidste fremmedgørelse (følelsesmæssig manipulation af barnet) er den mest skadelige. Den kan f.eks. forekomme, hvor den fremmedgørende forælder bevidst omtaler den anden forælder i negative vendinger og/eller inddrager barnet i voksenforhold, som alene vedrører forældrenes indbyrdes forhold og derfor er barnet uvedkommende.

Den kan også forekomme, hvor den fremmedgørende forælder kanaliserer sin vrede mod den anden forælder på en uhensigtsmæssig måde. Der ses i disse år et tiltagende antal anklager rettet mod den ene forælder, som omhandler alt fra at barnet skulle være bange for den pågældende forælder uden en egentlig grund, men også langt mere alvorlige anklager som vold og misbrug. De fleste af disse anklager findes uberettigede.

Hvad bør du gøre

Hvis der fremsættes uberettigede anklager, så bør den fremmedgjorte forælder ikke bruge energi på at forsøge at forstå, hvorfor disse anklager fremsættes. Det egentlige motiv kan ikke altid afsløres, – det kan f.eks. være et udtryk for en forstyrret personlighed, et barndoms trauma hos den forældrefremmedgørende forældre som har udviklet sig til narcasisisk borderline disorder noget den anklagede forælder aldrig kommer til at forstå.

Den fremmedgjorte forælder bør i stedet bruge sin energi på at afvise anklagerne overfor Statsforvaltningen. I den forbindelse er det af afgørende betydning, både i forhold til børnene og myndighederne – hvordan man reagerer på psykiske overgreb.

Myndighedernes antagelse er således, at en uskyldig forælder gerne lader sig undersøge for at afvise beskyldninger. holder desvære heller ikke.

Myndigheder mener det er spørgsmål om forældremyndighed og ikke psykiske overgreb, når et barn bliver udsat for:

  • Developmental pathology
  • Personality disoder pathology
  • Delusional-Psychiatric.

De fleste, der udsættes for falske anklager, reagerer med forståelig vrede. Det er forstår vi godt, men vi anbefaler, at man gør sig bevidst om vredens potentielle konsekvenser samt holder øjet på bolden:

Identificering

Det er desværre vores erfaring, at selv professionelle omkring barnet kan have vanskeligt ved at forstå, hvorfor et barn medgiver at far slår, hvis dette ikke er tilfældet. Forståelse forudsætter en særlig børnesagkyndigt viden om børns adfærd.

Det er muligt at identificere forældrefremmedgørelse. I henhold til den amerikanske Ekspert Dr. Craig A. Childress

Er der tale om psykiske overgreb. AB-PA vil barnet udvise 9 symptomer:

  • barnet nedgør eller hader den forældrefremmedgjorte forælder
  • barnet kommer med vage eller absurde rationaliseringer for nedgørelsen eller hadet
  • barnet har ikke den samme ambivilente holdning til den forældrefremmedgørende forælder
  • barnet oplyser, at beslutningen om at afvise den forældrefremmedgjorte forælder er deres alene
  • barnet forsvarer refleksmæssigt den forældrefremmedgørende forælder
  • barnet viser ingen skyld over at behandle den forældrefremmedgjorte forælder dårligt
  • barnet bruger scenarier og fraser, som det har lånt af den forældrefremmedgørende forældre eller familiemedlem
  • barnets nedgørelse omfatter ikke kun den forældrefremmedgjorte forældre, men også dennes familie og venner som barnet har haft et normalt forhold til.
  • Barnet bliver ubegrundet bange for den fremmedgjort forældre som bliver til grundlag til barnet ikke ønsker samvær med den anden forældre

    Disse sager kræver omhyggelig psykologisk rådgivning Dr C A Childress ,med erfaring i

  • Developmental pathology
  • Personality disoder pathology
  • Delusional-Psychiatric.